Beskrivelse
2024 Pinot Noir Tradition – Økologisk frugtig rødvin fra Alsace.
Oplev denne 2024 Pinot Noir Tradition BIO fra Domaine Stoeffler, en frugtig og elegant økologisk rødvin fra Alsace. Vinen udtrykker druens typiske karakter med aromaer af kirsebær, brombær og andre sorte frugter, og leverer en blød og harmonisk smagsoplevelse med en afbalanceret og afrundet finish.
Pinot Noir Tradition er perfekt til dig, Velegnet til dig, der søger en frugtig og elegant Pinot Noir med alsidighed og økologisk kvalitet.
Perfekt som ledsager til hyggelige middage med f.eks. svinekød, fjerkræ og udvalgte oste.
Drikkeklar nu, men kan gemmes 2-5 år.
Domaine Stoeffler er et lille domæne i den nordlige ende af Alsace, i byen Barr.
De har fået tildelt AB mærket (agriculture Biologique), der svarer til det danske Ø mærke, som økologisk vinproducent.
Vedligeholdelsen og plejen af jorden foregår kun mekanisk med plov, harve etc., og jorden bliver tilført en smule kompost hvert 3. år for at give jorden lidt næringsstoffer.
De søger at begrænse udbyttet for at få bedre og mere frugtige vine, og gennem sommeren bruger de meget tid på at udtynde og ventilere mellem klaserne, så de druer der bliver tilbage på vinstokkene har de mest optimale betingelser.
Domaine Stoeffler ejer ca.15 ha. marker fordelt over 10 landsbyer, og de laver kun vin af druer de selv dyrker.
Høsten foregår 100% i hånden og strækker sig over mere end 5 uger, da druerne først bliver plukket når de er så tæt på deres optimale modenhed som muligt.
Stoeffler laver vin med masser af frugt i duften, og deres vine kan være ret fyldige, men altid med så tilpas meget syre at de opleves som komplette og harmoniske.
Link til producenten
Domaine Stoeffler