2018 Albarossa Piemonte “Red Sunrise”

Fyldig og blød med antydning af krydderi og eg, og med en veludviklet, behagelig og let krydret duft.
Fadlagret rødvin der har lagret 18 måneder på egetræsfade.

 150,00

På lager

Yderligere information

Årgang

2018

Vintype

Rødvin

Land

Italien

Område

Piemonte

Producent

Marenco

Dyrkningsmetode

Konventionel

Druer

Albarossa

Indhold

75 cl.

Klassifikation

DOC

Anbefalet temperatur

18-20° C

Særligt god til

Fjerkræ, Lam, Okse og kalv, Svinekød, Vildt

Beskrivelse

2018 Albarossa Piemonte “Red Sunrise” fra Marenco er produceret på 100% Albarossa. Albarossa er en krydsning mellem druerne Nebbiolo di Dronero og Barbera.
Vinmarkene hvor druerne til denne vin kommer fra ligger i Strevi og Cassine. Alle druer håndplukkes i små kurve, og den alkoholiske gæring foregår i store ståltanke. Efter den malolaktiske gæring, lagrer vinen på store egetræsfade på henholdsvis 225 L og 1500 L.
Efter 18 måneders lagring på egetræsfade, kommer vinen på flaske.

2018 Albarossa Piemonte “Red Sunrise” fra Marenco er tydeligt fadlagret rødvin med en veludviklet, behagelig og let krydret duft.
Smagen er fyldig og blød med antydning af krydderi og eg.
Albarossa Piemonte egner sig godt til skinke, pølse, gryderetter, stegt kød og lagrede oste.

Marenco Vini ligger i byen Strevi i den østlige udkant af Asti-området i Piemonte.
Familien har været beskæftiget inden for vindyrkning gennem mere end 100 år, og sansen og passionen for den gode kvalitet er givet videre fra generation til generation.
Men det var først i begyndelsen af 50’erne at Mr. Guiseppe Marenco begyndte at ændre firmaet fra udelukkende at dyrke druer for at sælge dem videre, til også selv at producerer vin.
Lidt efter lidt fik han opkøbt flere vinmarker og gårde i Strevi-egnen og de nærliggende områder, og Marenco ejer nu 65 hektar vinmarker.

Firmaet ejes og drives i dag af Guiseppe Marenco’s tre døtre Michela, Doretta og Patrizia og Michelas mand Giovanni Costa, og de er alle involveret i hele arbejdsprocessen. Lige fra arbejdet i vinmarken til markedsføring og kommunikation når vinen er klar til salg.
Hos Marenco sætter de en ære i at dyrke deres vinmarker med stor respekt for naturen, og arbejder hele tiden på at give druerne de bedste vækstbetingelser. De tilsigter ikke et stort høstudbytte, men har alene den høje kvalitet for øje, og de høster naturligvis det hele i hånden for at kunne udvælge de bedste druer.
Når man taler med Michela og Giovanni skinner passionen for vinen tydeligt igennem, og det står klart at alle deres vine får samme opmærksomhed. Ingen vine hos Marenco er lavet ”med venstre hånd”.

Asti-området er berømt for deres søde vine med små bobler, og hos Marenco producerer de da også nogle fantastiske nogle af slagsen. Særlig deres Brachetto D’acqui er værd at fremhæve, med dens delikate duft af roser og jordbær. Perfekt til frugtkager og jordbær.
Hos Vestergaard Vin er vi stolte af at kunne tilbyde vore kunder Marenco’s kvalitetsvine.

Link til Producenten
Marenco Vini