Description
Cremant d’Alsace brut årgang 2017 er en tør, økologisk cremant fra domaine Stoeffler. En af deres bedste cremanter. Tør og med mange fine bobler. Lavet af kun de bedste druer fra kun en enkelt årgang. Hvor man normalt plejer at blande vin fra fra flere årgange i cremant’er for at få et ensartet produkt år efter år, er denne vin fra kun en enkelt årgang. Dette giver et mere personligt udtryk, og en vin der er afvekslende fra år til år.
Her får du en personlig cremant der afspejler vinhøsten fra 2017, og en cremant af en seriøst høj kvalitet.
Domaine Stoeffler er et lille domæne i den nordlige ende af Alsace, i byen Barr.
De har fået tildelt AB mærket (agriculture Biologique), der svarer til det danske Ø mærke, som økologisk vinproducent.
Vedligeholdelsen og plejen af jorden foregår kun mekanisk med plov, harve etc., og jorden bliver tilført en smule kompost hvert 3. år for at give jorden lidt næringsstoffer.
De søger at begrænse udbyttet for at få bedre og mere frugtige vine, og gennem sommeren bruger de meget tid på at udtynde og ventilere mellem klaserne, så de druer der bliver tilbage på vinstokkene har de mest optimale betingelser.
Domaine Stoeffler ejer ca.15 ha. marker fordelt over 10 landsbyer, og de laver kun vin af druer de selv dyrker.
Høsten foregår 100% i hånden og strækker sig over mere end 5 uger, da druerne først bliver plukket når de er så tæt på deres optimale modenhed som muligt.
Stoeffler laver vin med masser af frugt i duften, og deres vine kan være ret fyldige, men altid med så tilpas meget syre at de opleves som komplette og harmoniske.
Link til producenten
Domaine Stoeffler